

Vores klare anbefaling til et tids- og fraværssystem er BitaBIZ. Vi har flere gange undersøgt markedet i forbindelse med valg af system til vores kunder, og hver gang er valget faldet på BitaBIZ. Kombinationen mellem funktioner, integration til systemer, brugervenlighed og pris er simpelthen perfekt.
Freddie Ourø Gaardbye, virksomhedsejer, Gaardbye Consulting ApS
Freddie havde brug for en løsning til en af sine kunder, der kunne håndtere timeregistrering og lønadministration på en enkel og gennemsigtig måde. Kunden har timelønnede medarbejdere med varierende arbejdstider, forskellige overtidstakster og behov for fleksibilitet mellem udbetaling og opsparing af timer. Samtidig var det afgørende, at løsningen kunne integreres tæt med Microsoft 365 og fungere gnidningsfrit sammen med det eksisterende lønsystem.
Med BitaBIZ har Freddie og kunden fået en samlet platform, hvor medarbejderne nemt kan registrere deres arbejdstid – blandt andet via QR-kode direkte på arbejdsstedet – mens ledelsen får et klart overblik over timer, overarbejde og flexkonto. Automatiseringen reducerer manuelle processer og minimerer fejl, og løsningen er skalerbar og kan tilpasses kundens behov, uanset om der er tale om få eller flere medarbejdere. Det gør BitaBIZ til et oplagt valg for virksomheder, der ønsker en brugervenlig tids – og fraværsregistreringsløsning med fokus på struktur, integration og driftssikkerhed.

